Blog

25/03/2010

I dag har jeg og Emilie Turunen et længere debatindlæg i Politiken. Det sætter fokus på den stigende akademisering på uddannelserne.

 

Ordentlige vilkår for offentligt ansatte

Den fælles offentlige velfærd er det vigtigste spørgsmål lige nu. Det handler om at vi i fremtiden skal sikre mennesker frihed, mulighed og tryghed gennem en god og gratis fælles velfærd. Velfungerende hospitaler, attraktive skoler, gode daginstitutioner og en anstændig ældrepleje.

Velfærden trues af to ting. For det første af regeringens nedskæringer i de offentlige udgifter og for det andet af mangel på arbejdskraft til at udføre de vigtige opgaver med pleje, pasning og undervisning.

Regeringen ønsker ikke at løse manglen på offentlig arbejdskraft – snarere tværtimod. Lønnen halter håbløst efter den private sektor, men regeringen vil ikke afsætte penge til lønstigninger. Og mængden af administration og kontrol er vokset til absurde mængder, så den enkelte offentlige ansatte må bruge uanede mængder af tid på papirarbejde frem for service.

Der er brug for en helt anden politik, hvis den offentlige sektor skal overleve. Kort sagt skal løn og arbejdsvilkår i velfærdssektoren være mindst lige så attraktive, som det er at være ansat i en privat virksomhed eller forretning. Konkret vil jeg arbejde for:

  • 2000 kr. mere om måneden til ansatte i ældreplejen
  • Oprettelsen af 5000 nye stillinger i ældreplejen
  • Afvikling af VKO-regeringens bureaukrati – faglighed frem for kontrol